HIRTSHALS OPERA FESTIVAL 2023

Glæd jer til Hirtshals Operafestival 2024, som finder sted 30. august til 1. september 2024

Indtil programmet for 2024 er færdigt, kan I nyde  fotos og omtaler fra sidste års festival her

Premieren på Hirtshals Operafestival 2023 blev et kæmpe tilløbsstykke med over 2000 besøgende til festivalens i alt syv koncerter.

Både lokale og turister fra hele landet strømmede til denne første operafestival nogensinde nord for Limfjorden

Mezzosopran Andrea Pellegrini, sopran Melissa Baug ( som med kort varsel trådte til i stedet for Anne-Kristine Skov), baryton Leif Jone Ølberg og tenor Jacob Skov Andersen gav publikum en storslået, dramatisk, poetisk og smuk musikoplevelse, – suverænt akkompagneret af pianist, skuespiller og konferencier Jacob Beck samt pianist Laurits Dragsted.

”Mange har på forhånd givet udtryk for, at de ikke troede opera var noget for dem, – indtil de oplevede weekendens operakoncerter, – så var de solgt”, fortæller festivalleder Lisbet Hvid Hermansen.

”Det er netop et af foreningen Hirtshals Operafestivals mål, – at udbrede kendskabet til opera samt, at så mange som muligt kan få en fælles, helt unik musikoplevelse i de smukkeste rammer her i Hirtshals”, fortsætter Lisbet.

Ifølge sangerne er rygtet om en operafestival i Hirtshals nået vidt omkring i landet, –  over Fyn til København, Helsingør og Langeland.

Tusind tak til alle medvirkende, – tak til alle 21 fonde og sponsorer, fordi I troede på idèen og støttede os, -tak til alle frivillige og sparringspartnere for godt samarbejde, – tak til tekniker Mathias fra Funky Sound for perfekt lyd trods til tider stiv kuling, – og sidst, men ikke mindst, en stor tak til Hirtshals for overvældende lokal opbakning.

”Vi håber at se lige så mange til næste års operafestival her i Hirtshals, – kongelig operasanger Sine Bundgård og jeg er i gang med planlægningen”, slutter Lisbet.

Sirene i havet som symbol på Hirtshals Operafestival

Italienske operadage

Kom og vær med til at opleve nogle af musikhistoriens smukkeste operaarier.

Professionelle sangere fra blandt andet Den Kongelige og Den Jyske Opera vil give seks open-air koncerter på pladser, på bygninger og ved havneområdet i Hirtshals by.

Lørdag aften afholdes èn fælles indendørs koncert på Nordsøen Oceanarium. Alle koncerter akkompagneres af en pianist.

Koncerterne er offentligt tilgængelige og gratis.

Mød de medvirkende

Andrea Pellegrini, mezzo-sopran

Andrea Pellegrini er en af ​​Danmarks mest eftertragtede, anmelderroste og prisvindende mezzosopraner – både i operaforestillinger og til koncerter.

Hun debuterede på Det Kongelige Teater som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla i 2006.

Siden har hun sunget i en lang række af operaforestillinger, senest som Eboli i Don Carlos på Folkoperan i Stockholm samt som Amneris i Verdis Aida og Carmen I Bizets Carmen – begge gange på Opera Hedeland.

Som koncertsanger har hun optrådt med orkestre som DR Symfoniorkestret, DR UnderholdningsOrkestret og Det Kgl. Kapel.

Læs mere om Andrea Pellegrini

Leif Jone Ølberg, baryton

Norske Leif Jone Ølberg har været fast gæst på Den Kongelige Opera og Den Jyske Opera de seneste år, hvor han har spillet roller som Figaro i ‘Barberen i Sevilla’,  Onegin i Eugene Onegin,  Escamillo i Carmen, Marullo i Rigoletto, Schaunard i La Bohème og Bello i Pigen fra Vesten.

I 2021 havde han rollen som Reverent Jones i den kenyanske opera ‘Nyanga – Runaway mother’ på Kenya National Teatre, og han er fortsat involveret i at undervise unge operasangere i Kenya.

Leif Jone Ølberg er også en erfaren oratoriesolist og liedersanger og tager jævnligt på turné med sin far ved klaveret.

Foto: Olafur Gestsson 

Læs mere om Leif Jone Ølberg

Jacob Skov Andersen, tenor

Jacob Skov Andersen dimitterede fra Det Kongelige Teaters Young Artist Program i 2022. Undervejs modtog han i 2021 Reumert-prisen som årets bedste sanger for sin rolle som Pierre i ‘Intet’ af D. Bruce.

Siden sæsonen 2022/23 har Jacob Skov Andersen været en del af solistensemblet ved Det Kongelige Teater. Her spiller han med i  fire forestillinger,  blandt andet som Luke i ‘Handmaid’s Tale’ og og Ferrando i ‘Cosi fan Tutte’.

Tidligere har han spillet Pinkerton i ‘Madame Butterfly’ på Operaen i Svendborg, Leander i ‘Maskarade’ med Helsingør Kammeropera og Rodolfo i G. Puccinis  ’La Boheme’ på Copenhagen Opera Festival.

Han optræder desuden jævnligt som solist ved koncerter med for eksempel Danmarks Underholdningsorkester.

Læs mere om Jacob Skov Andersen.

Anne-Kristine Skov Andersen, sopran

Anne-Kristine Skov Andersen har flere gange optrådt på klassiske festivaler rundt i landet. Blandt andet på Copenhagen Opera Festival i en scenisk udgave af Schuberts Die Schöne Müllerin (2017), og i en dobbeltkvartet i La Bohéme på Østre Gasværk (2019).

Hun medvirker igen i sommeren 2023 i urpremiere på den eksperimenterende Virtual Reality Opera Mortalities, skabt af Jakobe Performing Arts, på Teater Sort/Hvid.

Anne-Kristine Skov Andersen spillede hovedrollen som Annina i En Nat i Venedig (2019) af J. Strauss II med Operettekompagniet Polyhymnia, med hvem hun også spillede rollen som Peeb-Boo i Mikadoen (2018) af Gilbert/Sullivan.

Hun har desuden sunget hovedrollen i urpremiere på kammeroperaen Conscientia som en del af Pulsar Festival (2016).

Læs mere om Anne-Kristine Skov Andersen

Jacob Beck, pianist og konferencier

Jacob Beck er kendt som en underholdende pianist og konferencier. Han arbejder også som instruktør, tekstforfatter, oversætter, skuespiller og foredragsholder.

Han har instrueret operaer, operetter og skuespil på blandt andet Copenhagen Opera Festival, Den fynske Opera, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Ålborg Operafestival, Den jyske Kammeropera, Opera Nordsjælland og ikke mindst på Hofteatret ved Christiansborg.

Jacob Beck er også manden bag ‘Operettebåden’, der gennem ti år sejlede rundt i Københavns kanaler og undervejs underholdt passagererne med operetter og højt humør.

I de senere år har han blandt andet instrueret Mozarts ‘Cosi fan tutte’ på Kolding Egnsteater og Weyses ‘Sovedrikken’ på Den fynske Opera samt turneret med skuespillet ‘Souvenir”. I denne sæson instruerer han ‘Figaros bryllup” med operakompagniet Nontardar og skuespillet ‘Genboerne’ i Regensens gård.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Læs mere om Jacob Beck

Laurits Dragsted, pianist

Laurits Dragsted er uddannet pianist og repetitør fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden 2021 været fast repetitør på det kongelige teater som Young Artist.

Han har sidste sæson arbejdet på Puccinis La Bohème dirigeret af Paolo Carignani, Mozarts Don Giovanni under Julia Jones og Manualen og De syv Dødssynder under Robert Houssart.

Senest har han akkompagneret på koncertturnéen ‘Opera i det fri’ samt spillet på Store scene til Operaens opsætning af Rossinis Askepot, på hvilken han ligeledes var repetitør.

Laurits Dragsted er derudover bagscenedirigent for det kongelige operakor på Verdi’s Aida og spiller for tiden til sceneprøver på Brittens Peter Grimes.

Desuden arbejder han som fast pianist for Danmarks Radios nye internationale Malko-akademi for europæiske dirigent-talenter.

Læs mere om Laurits Dragsted

Program

Lørdag den 2. september afholdes tre open-air koncerter à 30 minutters varighed.

Koncerterne akkompagneres af pianist Jacob Beck

Kl. 12.00 Hirtshals fyr

Tenor Jacob Skov Andersen og sopran Anne-Kristine Skov Andersen: 

  • Monteverdi: “Pur ti miro”, duet mellem Nero og Poppea fra Poppeas kroning
  • Verdi: “Lunge da Lei… Deh miei bollenti spiriti”, Alfredos arie fra La Traviata
  • Händel: “V’adoro pupile”, Kleopatras arie Julius Caesar
  • Puccini: “Che gelida manina”, Rodolfos arie fra La Boheme
  • Puccini: “Mi chiamano Mimi”, Mimis arie fra La Boheme

      Kl. 14.30 Lille Tektonisk Plads ved Café Bawærk

      Mezzosopran Andrea Pellegrini og og baryton Leif Jone Ølberg: 

      • Vivaldi: ”Vedró con mio diletto”, fra Il Giustino
      • Mascagni: ”Oh Palida”, Beppes arie fra L’amico Fritz
      • Mozart:” La ci darem”, duet fra Don Giovanni
      • Leoncavalli: Silvios arie fra Pagliacci
      • Donizetti: La Favorita “Oh mio Fernando”
      • Mozart: ”Il core vi dono”, duet fra Cosi fan tutte

      Kl. 17.00 Museumsskibet ‘HG 159 Johs. Hejlesen 159’ trappen ved Vesthavnen

      Tenor Jacob Skov Andersen, sopran Anne-Kristine Skov Andersen og baryton Leif Jone Ølberg:

      • Mozart: “Cosa sento”, tertzet mellem Susanna, Basilio og Greven fra Figaros Bryllup
      • Mozart: “La ci darem la mano”, duet mellem Zerlina og Don Giovanni fra Don Giovanni
      • Verdi: “Lunge da Lei… Deh miei bollenti spiriti”, Alfredos arie fra La Traviata
      • Händel: “V’adoro pupile”, Kleopatras arie Julius Caesar
      • Donizetti: “Bella si come un Angelo”, Malatestas arie fra Don Pasquale
      • Puccini: “In un coupé Mimi tu piu non torni”, Rodolfo og Marcellos duet fra La Boheme

      Søndag den 3. september afholdes tre open-air koncerter à 30 minutters varighed.

      Koncerterne akkompagneres af pianist Laurits Dragsted

      13.00 Hotel Hirtshals

      Tenor Jacob Skov Andersen og sopran Anne-Kristine Skov Andersen

      Repetoir:

      • Monteverdi: “Pur ti miro”, duet mellem Nero og Poppea fra Poppeas kroning
      • Puccini: “Che gelida manina”, Rodolfos arie fra La Boheme
      • Puccini: “Mi chiamano Mimi”, Mimis arie fra La Boheme
      • Puccini: “O soave fanciulla”, duet mellem Mimi og Rodolfo fra La Boheme
      • Puccini: “E lucevan le stelle”, Cavaradossis arie fra Tosca
      • Puccini: “Signore ascolta!”, Líus arie fra Turandot
      • Verdi: “Brindisi”, duet mellem Violetta og Alfredo fra La Traviata

      kl 15.30 B&B by the Sea/ balkonen mod P-pladsen

      Mezzosopran Andrea Pellefrini og baryton Leif Jone Ølberg

      Repetoir:

      • Mozart: ”Voi che sapete”, Cherubino
      • Mozart: ”Il core vi dono”, duet fra Cosi fan tutte
      • Handel:” Ombra Mai fu”, Xerxes arie fra Xerxes
      • Verdi: “O Don Fatale”, Ebolis arie fra Don Carlos
      • Rossini: ”Dunque io son”, duet fra Barberen i Sevilla

      Kl.l 19.00 Trappen ved Husmoderstranden

      Mezzosopran Andrea Pellegrini og baryton Leif Jone Ølberg

      Repetoir:

      • Mozart: ”Voi che sapete”, Cherubinos arie fra Figaros Bryllup
      • Mozart: Don Juan’s serenade, fra Don Giovanni
      • Mozart: ”La ci darem”, duet fra Don Giovanni
      • Donizetti: “Bella siccome un angelo”, arie fra Don Pasquale
      • Verdi: “O don fatale”, Ebolis arie fra Don Carlos
      • Rossini: ”Dunque io son”, duet fra Barberen i Sevilla

      Lørdag aften 2. september

      Fælles koncert i Nordsøen Oceanarium – udsolgt

      kl. 19.30 – 21.00

      • Rossini: “Dunque io son” – Barberen fra Sevilla – mezzosopran Andrea Pellegrini og baryton Leif Jone Ølberg
      • Mozart:”Cosa sento” – Figaros bryllup – sopran Anne-Kristine Skov Andersen, tenor Jacob Skov Andersen og baryton Leif Jone Ølberg
      • Mozart: Cherubinos arie: “Voi che sapete” – Figaros bryllup -mezzosppran Andrea Pellegrini
      • Puccini: “Mimi!…Marcello finalmente…Donde lieta uscí” – La Bohème  – sopran Anne-Kristine Skov Andersen, tenor Jacob Skov Andersen og baryton Leif Jone Ølberg
      • Mozart: “La ci darem la mano” – Don Giovanni  – mezzosppran Andrea Pellegrini og baryton Leif Jone Ølberg
      • Mozart: “Soave sia il vento” – Cosi fan tutte – sopran Anne-Kristine Skov Andersen og mezzosopran Andrea Pellegrini i og baryton Leif Jone Ølberg
      • Puccini: “Dovunque al mondo… amore o grillo” – Madama Butterfly – tenor Jacob Skov Andersen og baryton Leif Jone Ølberg
      • Puccini: “Blomsterduetten” – Madama Butterfly – sopran Anne-Kristine Skov Andersen og mezzosppran Andrea Pellegrini
      • Puccini: Cavaradossis arie: “E lucevan le stelle” – Tosca – tenor Jacob Skov Andersen
      • Verdi: Ebolis arie: “O, Don Fatale” – Don Carlos  – mezzosppran Andrea Pellegrini
      • Verdi: Rodrigos arie: “Son io mio Carlo…Per me giunto “- Don Carlos  – baryton Leif Jone Ølberg
      • Verdi: ”Ah tu dei vivere” – Aida – mezzosppran Andrea Pellegrini  og tenor Jacob Skov Andersen
      • Verdi: ”Brindisi” – La Traviata – Tutti

      Om os

      Fotos: Lisbet Hvid Hermansen

      Foreningen Hirtshals Operafestival blev konstitueret den 1. oktober 2022.

      Vores mål er at udbrede kendskabet til opera og tiltrække et nyt operapublikum, uanset social status, nationalitet, køn, race og alder. Vi ønsker at tilbyde et nyt kulturtilbud af høj kvalitet samt bidrage til mangfoldigheden og fællesskabet i Hirtshals.

      Vores vision er at forankre Hirtshals Operafestival i Hirtshals med årlig afholdelse af festivalen til glæde for lokale samt de mange turister, der årligt gæster byen. Vi ønsker samarbejde med byens erhvervsliv, foreninger, kulturinstitutioner, skoler samt frivillige. Se vedtægterne.

      Send os en mail på kontakt@operavedhavet.dk eller brug kontaktformularen, hvis du vil melde dig ind i foreningen.

      Kontingentet er 100 kr. om året som indbetales på:

      • reg. nr. 9070
      • kontonr. 1635172203

      Kontakt os

      15 + 15 =

      Tak til sponsorerne

      OUR MUSIC