Bliv frivillig i foreningen Hirtshals Operafestival

Bliv frivillig i foreningen Hirtshals Operafestival

Kom til infomøde mandag den 16. juni kl. 16

Kælderen i den svenske sømandskirke, Skagerakvej 2, Hirtshals

Vi har brug for ekstra hænder til:

  • Plakatophængning i Vendsyssel, – du får selvfølgelig benzinen betalt
  • Afvikling af koncerter: Transport og opstilling af vores 2 A-skilte og 2 beachflag til de i alt 7 koncerter. Hjælp til programuddeling ved koncerterne
  • Hente og levere forplejning til operaweekendens 5 kunstnere.
  • Praktisk forberedelse af Masterclass i Den svenske sømandskirke samt oprydning/rengøring efterfølgende
  • Transport med Masterclass-sangerne i tilfælde af dårligt vejr i perioden 1. – 4. september 2025

Dine fordele:

  • Som frivillig får du billet til de tre indendørskoncerter
  • Frivillige og bestyrelsen mødes til en god middag i løbet af efteråret

Læs mere om foreningen

Lisbet Hvid Hermansen er vild med opera – og Hirtshals

Lisbet Hvid Hermansen er vild med opera – og Hirtshals

Initiativtageren til Hirtshals Operafestival har været vild med opera, siden hun var otte år.

Det fortæller hun til Nordsøposten i et interview, om hvorfor hun i 2023 besluttede sig til at arrangere en operafestival i lige netop Hirtshals.

Avisens journalist tegner et fint portræt af Lisbet og hendes glæde over musik, som ikke bare omfatter opera, men også mange andre genrer.

En fast tradition

I år er det tredje år i træk, at hun er den engagerede drivkraft bag festivalen og til forskel fra det første år, samarbejder hun nu med en gruppe kompetente frivillige – herunder kongelig operasanger Sine Merrild Bundgaard, som er operafestivalens kurator.

I dag håber Lisbet og resten af holdet på, at Hirtshals Operafestival nu er en fast tradition.

Læs hele interviewet i Nordsøposten

Foto: Niels Skipper

Operablomster i Hirtshals Kirke

Operablomster i Hirtshals Kirke

Som optakt til Hirtshals Operafestival 2024 afholder Hirtshals Kirke torsdag den 29. august en let, legende og lysende koncert med de to nordjyske sopraner Charlotte Hjørringgaard Larsen og Marianne Mailund Heuer.

(mere…)