Børn og barnlige sjæle kan glæder sig til tre forestillinger for børn:

Opera på legepladsen

Opera på Legepladsen bringer opera i sin reneste form ud til alle på de offentlige legepladser.

De havde premiere i 2022 og har siden da spillet over 50 forestillinger i Danmark.

Storslået opera-dramatik danner rammen om et inkluderende musikalsk fællesskab, hvor i Nickie Johansson og Julie Holmegaard Schade optræder i øjenhøjde fyldt med nærvær og nysgerrighed. De bringer kunsten ud på børnenes arena.

Der er blevet skrevet om duoen i august 2023: “En funklende perle midt i storbyens larm med udrykninger og kirkeklokker i baggrunden – et øjebliks fred i sindene og en følelse af forbundethed med hinanden”

Fotograf: Jacob Windfeldt Schmidt

Lydens Land

Kulturcentralen Lydens Land er en interaktiv musikforestilling for 3-6-årige, som er skabt til at spille i det fri.

Hos Grænsevagten får børnene et pas til Lydens Land, mens de synger med vinden og rasler med græsset.

De møder Fuglevennen, som kender  fuglenes sprog og spiller musik på træ og sten. Børnene får skærpet deres lyttesans og lærer fuglesprog.

Sidst møder vi Skovfeen og fuglen fugl Harpo. Skovfeen synger den smukkeste sang til sit harpespil, så børnene kan vandre og flyve efter lyden af musikken sammen med Harpo.

Birgitte Holt Nielsen er fortæller og sanger. Ulla Schmidt, percussionist. Mariann Mikkelsen, harpenist.

Tryllefløjten som børnefilm

Opera er en fantastisk genre, som vi håber, at yngre generationer også vil få øjnene op for. Derfor har vi produceret en professionel, gratis og børnevenlig film af operaen Tryllefløjten til skolebørn og deres lærere.

Sådan lyder forklaringen på at Opera Hedeland – ‘Tryllefløjten’, Operaen i Midten og Concerto Copenhagen nu for fjerde gang har produceret en operafilm for børn.

I filmen foregår Tryllefløjten i børnenes eget univers, hvor de drømmer sig ind i ind i fantasiens verden, hvor alt kan ske, og hvor man står ansigt til ansigt med sine indre dæmoner.

Ud over de professionelle operasangere, deltager 100 børn  i forestillingen.

Filmen kan også ses på YouTube.