Opera er også for børn og unge 2025
Opera kan nydes i alle aldre, og derfor er det vigtigt for Hirtshals Operafestival, at vi også har professionelle tilbud til børn og unge.
Opera på legepladsen
Glæd jer til et gensyn med Opera på Legepladsen. Forestillingen var en stor succes i 2024, hvor børnefamiler, børnehaver og dagplejere fik en forrygende oplevelse.
Opera på Legepladsen leverer en topprofessionel operaoplevelse for børn:
LØRDAG 6. SEPTEMBER
11.00 – 11.20 Gågaden v/ Lauras Plads
Sanger og akkompagnatør kommer helt tæt på tilhørerne, så de får den der wow-fornemmelse af akustisk musik.
De to medvirkende synger og spiller uden brug af mikrofon og anden elektronik.
Musikken består af de allermest kendte operaarier, og forestillingen varer et kvarter.
De to kunstnere er:
- sopran Nickie Johansson, som er uddannet klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium.
- Julie Holmegaard Schade, der spiller på akkordeon, som er en form for harmonika. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse.
Fra mobbeoffer til operasanger
Sopran Kristine Mågård blev mobbet sønder og sammen som barn, og til sidst ville hun ikke i skole mere, for hun vidste ikke, hvad dagen ville bringe.
Heldigvis havde hun et liv og et fællesskab udenfor skolen med sang, kor, dans og musik. Det har ført til, at hun i dag er uddannet som cand.musicae i klassisk sang, musikdramatik og musikpædagogik.
Kristine er ikke i tvivl om, at børn og unge får lige så mange følelser, idéer og tanker gennem opera og klassisk musik, som voksne gør.
Hendes egne oplevelser har fået hende til at lave forestillingen ‘Musik & mobning’, som er grundlaget for hendes musikalske foredrag.
Under foredraget kommer hun ind på forskellige måder at mobbe på, og hvordan man overlever mobning. Undervejs synger hun sange fra forestillingen akkompagneret af pianist Esben Lund Brummer.
Foredraget ‘Musik & mobning’ vil blive vist for Hirtshals skoles 6. – 7. klasser.
Film for børn og unge
Operafilmen ‘Rigoletto’ er for børn og unge over 12 år.
Operaen handler om den latterliggjorte hofnars indædte kamp for anerkendelse. Hans lyspunkt i tilværelsen er datteren Gilda. At beskytte hende mod livets modgang, viser sig dog ikke umuligt for den ellers dygtige og kyniske manipulator Rigoletto.
Hirtshals Operafestival kan vise film takket være HSF-fonden Hirtshals, der i 2024 sponsorerede et professionelt filmudstyr.
Filmudstyret har til huse i byens kulturhus ‘Den Svenske Sømandskirke’ til glæde og gavn for hele byen.
Filmen om Verdis Rigoletto er produceret af Opera Hedeland.
Du kan se filmen fredag 5. september 17.00 i Den svenske Sømandskirke